Hvordan fungerer det?

LearnOff er en samling interaktive opgaver, såkaldte flashcards, som er fordelt på kurser. Hvert kursus indeholder en række emner, som hver indeholder flashcards. Man kan med fordel vælge at træne ét emne ad gangen.

Oversigt over træning

LearnOff bruger spaced repetition. Opgaverne stilles derfor flere gange over mange dage. Hver opgave kræver en besvarelse og en evaluering af hvor svær opgaven var at løse. Systemet beregner så hvor længe der går før opgaven stilles igen. Opgaver der løses rigtigt og som er evalueret til lette gør intervallet længere, mens forkerte og/eller svære opgaver vil få kortere intervaller. Det sker ud fra en modificeret udgave af SuperMemo-algoritmen, som sikre at du kan huske mest muligt i længst muligt tid.

Sværhedsgraden stiger løbende, når opgaverne besvares. Systemet vil altid starte med at stille de letteste opgaver først. Hvis opgaverne er alt for lette kan man med fordel blokere dem.

Man får i udgangspunktet 20 nye opgaver hver dag. De opgaver man har svaret på repeteres, og dem man ikke når kommer bare en anden dag. Hvis man vil starte på mere end 20 nye flashcards kan man tilvælge det når man har repeteret alle kort for en dag.

Blokerede flashcards

Når du blokerer en opgave vil den ikke længere blive stillet. Man kan altid fortryde sin blokering af specifikke kort her.

Mestring af kurser

Mestring beskriver hvor stor en andel af opgaverne i et kursus du kan huske i en måned. Når du besvarer en opgave bliver der udregnet et interval for hvornår opgaven skal gennemgås igen. Når intervallet er over en måned tæller kortet som mestret. Du kan holde øje med hvor stor en procentdel af opgaverne i et kursus du mestrer.

Vi bruger cookies. Læs om cookies her.